Mandskoret Djursland

Præsentation  Om at synge  Livet i koret  Foreningen  Kontakt  Lydfiler

Korliste  Repertoire  Dirigentens hjørne  Formandens hjørne  Kormappen  Dublin
 

Dagligliv i Mandskoret Djursland

Oplev en live-optagelse med koret

       Mandskoret Djursland består af 25-30 sangere – fortrinsvis det man vil kalde voksne mænd - i alderen ca. 40 år og opefter, godt og vel.Koret musikalske indsats ledes af Lone Sonne og Henning Sørensen, som er nogle meget engagerede og kompetente korledere.
Det var dog Kjeld  Jensen, Knebel,der fik ideen til at etablere mandskoret i 2002.
En typisk kor aften begynder onsdage kl. 19, hvor vi mødes i kantinen på virksomheden ”Kvadrat” i Ebeltoft.
Aftenen starter med, at vi hilser på hinanden – på god sangermanér - og der sættes stole frem til de forskellige stemmegrupper – d.v.s. 1. og 2. bas samt 1. og 2. tenor.

Herefter varmer vi op med strækøvelser, stemmeopvarmning og vejrtrækningstræning, efterfulgt af et par enstemmige sange fra Højskolesangbogen.

Koret har investeret i den nye udgave Højskolesangbogen, så der er et eksemplar til hver sanger.
Efter dette tager vi fat på repertoiret i sangmappen – 3 og 4-stemmige satser. Et repertoire af dansk, svensk og engelsk, der fornyes hver halve sæson – forår og efterår. Repertoiret er indspillet på lydfiler, således at  der er mulighed for at øve sig – derhjemme !

Kl. ca. 20.30 holder vi en lille pause, hvor der er mulighed for at købe e vand eller øl – samt tid til socialt samvær og snak med de andre sangere.

Efter pausen fortsættes indtil kl. ca. 21.30 hvor aftenen slutter med, at stole og borde sættes på plads, så de er klar til Kvadrats medarbejdere næste morgen

Alt foregår i en god og munter atmosfære, med mange gode grin og godt humør.

 Der udsendes løbende informationer fra formand/dirigenter omkring aktiviteter, repertoire, koncertprogrammer mmm.

Ud over koraftenerne, deltager koret i  3-4 forskellige arrangementer i en sæson.
Det kan f.eks. være  julekoncerter eller festarrangementer på institutioner eller foreninger, eller korfestival i Dansk Sangerforbund med deltagelse af  danske og udenlandske kor, hvor der synges for hinanden og på byens torve og stræder.
Eller det kan være  forårets afslutningstræf med 7-8 andre kor fra Djursland, der mødes og synger med og for hinanden.

Ved nytårstid holder mandskoret et ”nytårskalas”, der er en afslappende aften hvor også vores damer får lejlighed til at være med og synge med !

En årlig udflugt af et par dages varighed her der også været plads til og koret har sangligt bl.a. besøgt Sydslesvig, Dublin, Ribe og Sønderborg

 

 

Korets repertoire

 

 

Hvad synger man i et mandskor ?                                       

 Et bredt udvalg fra vores dejlige danske sangskat, af kendte komponister, samt mange specielle sange på både tysk, engelsk og svensk.
De fleste sange synges 3 eller 4 stemmigt, men der synges også mange enstemmige, kendte og mindre kendte og direkte fra bladet i ”Højskolesangbogen".

Nogle eksempler fra 2010 repertoiret kunne være:


"Modersmålet”, ”Det er forår og alting klippes ned”, ”Bakarole”, ”Morgensang af Elverskud”, ”Love me Tender”,  ” Aint she sweet”, ”Til Østerland vil jeg fara”, ”Zum Santus”.
Altså fra Rung og Gade til Carl Nielsen, Fra Benny Anderson/Ulveaus og Benny Andersen til Weyse og Shubert.
Fra skønsang til vals og fra spirituelt til mere jazz-inspirerede ting.
Herlig musik og  tekst !